Amma-Danmark
|
|
|
|
|
|
Kontakt os @ Site Map ~
     
  Satsang-grupper
Amma-Danmark foreningen
  IAM - Ammas meditationsteknik
Nyheder
Brahmacharis' tour
   
     
   
   

Giv verden et kram
Amma - fredsevent i Århus

Tid: lørdag d. 24. september fra kl. 18:00
Sted: TEATER KATAPULT, Rosensgade 11, Århus C

Billetter: Kan købes på forhånd (www.katapult.dk) eller ved indgangen.
Pris: Kr. 110 - Rabatter: kr. 85 for unge under 25, studerende, pensionister og grupper over ti.

Vi byder på
- Et spændende program – se nedenfor!
- Café-hygge med lækkerier og dejlig vegetarisk mad
- Amma-shop: cd’er, bøger, film, røgelse mm kan købes (indtægterne går ubeskåret til Amma’s hjælpearbejde)

Den gode sag
Baggrunden for Fredseventet er for det første, at mange mennesker ønsker at Amma skal besøge Danmark snart, derfor vil vi gøre vores til at styrke indsamlingen til Amma’s besøg i Danmark. For det andet ønsker vi at støtte Amma’s FN anerkendte hjælpearbejde (- derfor deles overskuddet mellem disse to formål). For det tredje ønsker vi at udbrede kendskabet til Amma, som en forberedelse til Amma’s besøg.
Tak til de optrædende kunstnere: Jane Winther, Yogesh & Atma, som alle optræder vederlagsfrit – og tak til Teatret Katapult, som stiller sine faciliteter til rådighed.

Synes du også Amma skal komme til Danmark eller er du bare nysgerrig… så kom og vær med.

Program
18:00-19:00 Café-hygge: kom og spis din aftensmad – lækker vegetarisk mad til gode priser
19:00-19:45 TONER og POESI med Atma og Yogesh, Living Tradition

Sarangiens lyd, syngeskålenes klang og Rumi poesien skaber et lydrum for
fordybelse og meditation.

Sarangien er et nordindisk strygeinstrument, syngeskålene er tibetanske og
Rumi er en Sufi mester og poet, der levede i det persiske storrige i det 13.
århundrede.

19:45-20:15 Pause - caféen er åben
20:15-21:00 Koncert med Jane Winther

Publikum inviteres med på en musikalsk rejse tilbage til det sted vi alle sammen begynder og ender – nuet. Den stille skønhed i at være tilstede lige her og lige nu.
Der vil blive spillet et uddrag af de lyriske kompositioner i genren “meditativ Folk” fra Jane Winthers nye album “Now” som er indspillet i Austin, Texas.
Teksterne er inspireret af de store mestre gennem tiden, som omhandler budskaber om kærlighed og det at være et sjæleligt væsen på denne jord.
Sidste halvdel af koncerten består af mangestemmigt harmonisk sang hvor publikum inviteres til at synge med.


”Må vort livs træ stå fast i kærlighedens jord, må gode gerninger være træets blade, må venlige ord forme dets blomster, og må fred være dets frugt” - Amma

 

Copyright © 2012 Amma-Danmark | Juridiske forhold