|
Nyhedsbrev juni 2010
Siden sidst
Amma – udnævnt til æresdoktor ved State University of New York.
Amma blev d. 25. maj udnævnt til æresdoktor for hendes utrættelige indsats for fred i verden, for hendes engagement i uddannelse og for hendes humanitære organisationers vidtstrakte indflydelse på arbejdet med at lette menneskelig lidelse. ’Mata Amritanandamayi’s personlige eksempel og lederskab demonstrerer den afgørende vigtighed af international og tværkulturel samarbejde, udveksling og dialog, og det er på baggrund af dette, vi tildeler hende SUNY æresdoktoratet’, sagde UB Præsident John B. Simpson.

Foredrag og retreat med Br. Shubamrita
Vi var ca. 70 mennesker, der d. 10.-11. april deltog i retreatet med Shubamrita og i samværet med ham og hinanden nød den storslåede Amma energi, som bredte sig i rummet og omkring de fælles aktiviteter. Det er 3. år i træk Shubamrita beriger os med et retreat og også dette år deler han ud af sine vise ord, mens de mørke øjne glinser livligt og et smil fylder hele ansigtet. Shubamrita har en fantastisk evne til at bringe spiritualitet ind i dagligdagen, så det bliver nærværende og relevant for vores hverdagsliv. Weekenden bød desuden på meditation, bhajans-undervisning, film og underholdning fra vores egen bhajan-gruppe, som blev suppleret på fantastisk vis af Shubamrita på indisk tromme.
De mange praktiske gøremål, som madlavning, servering, tilberedning af kaffe, te og snacks, opvask, oprydning og rengøring – alt det, der skal til for at få en storfamilie til at fungere – deles mellem deltagerne og med lidt kaos løses alle opgaver. Det hele er blot en del af et fantastisk retreat med hinanden.

Torsdag inden retreatet holdt Shubamrita foredrag i Århus, hvor ca. 100 mennesker deltog og fredag var der foredrag i København med ca. 80 deltagere.
Se Br. Shubamritas europa tourplan for 2010 her.
Velkommen til Guru Purnima i juli
Om Guru Purnima
Det er den dag, hvor man ifølge den indiske tradition fejrer sin guru. Guru Purnima fejres hvert år på dagen for fuldmånen i juli. Det er den dag hvor månen er nærmest på jorden og derfor virker stærkest. På denne dag fejrer man Lyset/sin spirituelle mester idet månen her symboliserer oplysningens fuldkommenhed, og det siges efter traditionen i Indien at al spirituel praksis gjort på denne dag har mange gange stærkere effekt end ellers.
København
Søndag den 25. juli 2010: Guru Purnima, For dem som har lyst mødes vi kl. 15.00 hos Ananda. Hvor der vil være mulighed for at deltage i Archana (chantning af Ammas 108 navne og den guddommelige moders 1000 navne) Vi starter Guru Purnima Satsang kl. 16.00, hvor der blandt andet vil være live bhajans og meditation. kl. 19.30 vil der være mulighed for fælles spisning, vi serverer lækker ayurvedisk mad. Foreslået donation 50 kr, hvor overskuddet går til Amma-til-Danmark. I er meget velkommen til at tage blomster med. Tilmelding til Ananda mob: 30 31 24 05 eller Teja mob. 51 88 88 41 eller kbh@amma-danmark.dk.
Århus
Mandag den 26. juli 2010: Guru Purnima fejres i år i den sædvanlige mødetid for Amma-aftenerne i Århus. Vi starter kl.19 (- døren er åben fra kl. 18.45). Der vil være mulighed for at se Guru Purnima DVD med Amma. Programmet i øvrigt er bhajans, Ammas 108 navne og en guidet meditation. Vi afslutter med te/kaffe + kage. Alle er velkomne - ingen tilmelding.
Herning
Søndag den 25. juli 2010. Vi mødes kl. 18 til fællesspisning. Derefter vil vi chante Devi’s 1000 navne, synge bhajans, meditere og slutte af med en puja. Senere er der kaffe/the med kage og socialt samvær i AMMAS kærlige energi.
Aalborg
Søndag den 25. juli. Guri Purnima Program: Kl. 17.00 - 19.00 - meditation, bhajans m.v. kl. 19.00 - serveres middag. Pris for mad kr. 50,00 - overskuddet går til Ammas hjælpearbejde. Tilmelding senest den 21. juli til Lissi på tlf. 9816 6578 eller på mail: aalborg@amma-danmark.dk.
Guru Purnima retreat med Br. Shubamrita på Hof Herrenberg, det tyske Amma center nær Frankfurt d. 23 - 25 juli. Hvis du er interesseret i at deltage kan du kontakte Lilian Varada (Århus) på 8617 8628 / 3024 8628 eller aarhus@amma-danmark.dk. Lilian vil prøve at koordinere samkørsel i privatbiler. Læs om retreatet og Ammacentret på: http://www.zentrum.amma.de/
Giv verden et kram! - fredsevent i Århus d. 5. september
Denne event ligger den sidste søndag i Århus festuge og indgår i Århus Festuges program, hvor eventet også annonceres med nedenstående tekst.
Oplev en stemning af nærvær og fred, alt imens du bliver underholdt af forskellige kunstneres bidrag. Arrangementet er en støtte til en af Indiens ”store sjæle”, Amma, også kaldet 'The Hugging Saint'. Alle indtægter går ubeskåret til Ammas store FN-anerkendte hjælpearbejde.
Oplev bl.a. Jane Winther med smukke spirituelle sange til ro og fordybelse. Lyt til irske sange, det nye fortryllende halo-instrument, didgerido'en, sarangiens lyd, tibetanske syngeskåle, Rumis poesi, fortællinger fra Indien og Sct. Peder fortællinger.
Kunstnere: Jane Winther, Pernille Schiøtz, Yogesh & Atma, Søren Dahl, Maja Nielsen, Peter Værum.
Tid: Søndag d. 5. september kl. 16 – 21. Sæt X i kalenderen allerede nu!
Der kan købes forfriskninger, mad og drikke.
Sted: Teater Katapult
Rosensgade 11
Århus C, 8000
Denmark
56° 9' 27.8028" N, 10° 12' 36.3636" E
Find vej med: findvej.dk, Rejseplanen
Billetpris: (billetter købes ved indgangen) kr. 120
Rabatter og specialpriser: kr. 85 for unge under 25, studerende, pensionister og grupper over 10.
Der er brug for hjælpere til arrangementet, hvis du vil være én af dem, kontakt gerne Lilian Varada 86178628/30248628 eller aarhus@amma-danmark.dk.
Andre arrangementer:
Repræsentantskabsmøde
D. 25. september afholdes det årlige Repræsentantskabsmøde i foreningen Amma-Danmark. Mødet er åbent for alle. Nærmere info følger.
Ammas fødselsdag
D. 27. september er det Ammas fødselsdag. Nærmere info følger.
“In this time of selfishness, seva (selfless service) is the soap that purifies our mind.” –Amma
“I disse selviske tider er seva (uselvisk arbejde) sæben, der renser vores sind.” -Amma
|