Seneste budskaber

Forbundne breder, forbundne hjerter

»Jeg hilser alle jer, som i sandhed legemliggør kærligheden og det Højeste Selv.

Der er gået næsten to år siden tsunamitragedien. Amma kan stadig tydeligt se tårerne og høre skrigene fra dem, der mistede deres kære på den frygtelige dag. Det er min inderlige bøn, at en sådan tragedie aldrig igen vil finde sted noget sted i verden. Men når Amma ser, hvordan menneskene selvisk udnytter naturen, bliver hun bange. Disse mennesker har ikke mental styrke til at stå over for endnu en tsunamis raseri. Kommer der én igen, vil de bryde sammen.

Vi er alle klar over den generelle stigning i Keralas selvmordsrate, specielt blandt bønder i Wayanad distriktet. Lad ikke en lignende skæbne ramme dem, hvis liv afhænger af havet. Mennesker har måske ikke magt til at forebygge naturkatastrofer, men de kan i det mindste holde op med at tilføje hinanden ulykke og sorg. Det første skridt mod det tages ved at beskytte Moder Natur.

Ifølge de seneste undersøgelser vil én ud af fire mennesker i verden komme til at lide af kræft. Måske er tallet ikke præcist. Hvis nogen stikker os med en nål, tager vi det måske let og siger »Det er i orden, det er bare en nål«. Men hvad hvis vi bliver stukket af hundredvis af nåle? Så bliver det farligt.

Det samme er tilfældet med udnyttelsen af Moder Natur. Hvis vi bliver ved med at torturere hende, vil det føre til vores egen undergang. Hvis menneskene tøver med at forandre sig, vil Moder Natur få os til det. Det er budskabet bag Moder Naturs gengældelser. Det er, som når leret siger til pottemageren: »I dag er det dig, der maltrakterer mig, men det vil ikke vare længe, før jeg gør det samme mod dig«. Lad os ikke tage mere fra Moder Naturs ressourcer, end vi skal bruge. Hvad enten det gælder havets skatte, sandet langs kysten, vores skove, bjerge eller søer, er det hvert enkelt individs pligt at bevare disse skatte.

Efter tsunamien tænkte Amma, at hvis der bare havde stået en bro her, kunne mange dødsfald være blevet undgået. Den dag besluttede Amma at bygge en, og med nåde fra Paramatman er arbejdet i dag fuldført. Det er Amma meget glad for. Ammas glæde skyldes ikke blot, at landbyboerne nu har en bro. Broen er også et symbol - et symbol på den magt, kærlighed og enhed har til at bringe mennesker sammen. Det er floders natur altid kun at strømme i én retning. Men sådan er det ikke med kærligheden. Kærligheden strømmer begge veje og omfavner alle og enhver. Med denne bro forventer Amma, at tanken om, at »Jeg er fra denne bred, og du er fra den anden bred«, og al den forskelsfølelse, der stammer fra den, vil ophøre. Amma ved, at ingen kan tvinges til noget, men hun tror, at der nu gradvis vil begynde at ske en forandring.

Ondskab og følelsen af at være 'anderledes' plejede kun at ses i byer, men i dag finder vi det selv i små landsbyer. Tidligere var indiske landsbyer fulde af enkelhed, renhed og uskyld. Men i dag har tingene forandret sig. Det er ikke landsbyboernes skyld. Vi kan alle bebrejdes. Derfor bør vi være klar til at se vores ansvar modigt i øjnene og hjælpe med at påbegynde de nødvendige forandringer. Indvielsen af denne bro her i dag indvarsler, at det kan ske. Hvis broen kan få folk til at holde hinandens hænder i kærlighed og glemme holdningerne om, at »Jeg er fra denne bred« og »Jeg er fra den anden bred« og i stedet føle, at »Vi er fra samme bred«, ville det så ikke være en stor præstation? En sådan enhed er løsningen på mange af vores problemer«.

Selv om vi måske ikke er i stand til at udrette store ting, kan vi opnå ret meget ved at gøre små ting på det rette tidspunkt. Amma fortalte en historie om en læge, som var i stand til at redde en mands liv ved hjælp af en tilsyneladende ubetydelig fjer.

»Hvis vi tager ét skridt oprigtigt, vil næste skridt automatisk følge efter. Men i dagens verden, hvor der er så megen konkurrence og egoisme, er der ingen, der ønsker at tage det første skridt. Alle vil bare se på fra sidelinjen uden selv at lave noget. Ingen vil tage en beslutning.

Kun gennem urokkelig kærlighed og tro på de idealer, der gavner samfundet, kan vi tage de rigtige beslutninger og udføre dem. Ellers vil der kun være løfter og meninger, der, skønt de er diplomatiske, ikke forandrer noget. For at tage en beslutning og gennemføre den må man først kende folks behov. Vi bør have en gennemgribende forståelse for deres problemer og derpå gøre os oprigtige anstrengelser. Vi skal ikke kun behage dem, der 'har noget', og nøjes med at give løfter til dem, der intet har. Det skubber dem blot ned i et bundløst hul af forventning. Hvis de ikke kan se en vej ud, bliver de fortvivlede og begår måske endda selvmord.

I dag er vi helt og aldeles styret af vores mangel på accept - af såvel det gode som det onde. Ingen har tillid til andre. Det er årsagen til manglen på kreative beslutninger i samfundet, og til at de ikke bliver implementeret.

Religion og politik har samme mål: at forene alle. Adskilthed gør os svage. Amma har håb for de kommende generationer. Tillad dem at vokse følelsesmæssigt, intellektuelt og spirituelt. Det bør støttes af politikere og ledere. I stedet for at fremsætte søgte påstande om vores overlegenhed, så lad vores anstrengelser blive forenet. Må denne bro ikke bare forbinde to breder, men for altid stå som et symbol på kærlighed og broderskab, der også forbinder menneskers hjerter. Må Paramatmans velsignelse opfylde denne bøn.

Må landet være i stand til at præsidentens evner og viden, så det kan få størst mulig gavn af dem«.

Copyright © 2008 Amma Danmark | Juridiske forhold